Mit liv

Hej derude.

Jeg kom på den idé at skrive en historie om mit liv, så jeg håber i vil tage godt imod den.

den 11 Januar 1997 blev jeg født på et hospital i Sønderborg. Dengang havde vi 2 hunde der hed Ticki og Bonny. Min mor har fortalt jeg jeg spiste alt dengang. Bare det var mad, var det i min mund. Jeg var en smule tyk og meget genert. Jeg gik i dagpleje hjemme ved min mor, så vi var meget knyttet.

Jeg startede i børnehave. Nede i Engelshøj børnehave som ligger i Sønderborg. Min mor og far blev skilt da jeg var 3 år og jeg flyttede ind i byen. Der boede jeg med min mor, og hver anden weekend var jeg ved min far. Ved siden af mig boede min veninde Naomi. Min bedsteveninde. Hun var en af de eneste jeg var sammen med og så min veninde Natasha.

Jeg har mange minder derfra. Mig og min mor skulle engang i byen og vi gik fordi vi boede tæt på. Vi var i H&M, og da vi kom ud styrtede det ned. Vi løb hjem og så var vi i karbad og hyggede med varmt kakao.
Min mor og jeg havde også et skænderi, jeg stadig kan huske. Jeg fortæller det dog ikke her.
Men jeg havde det godt. Naomi var min bedsteveninde og vi var rigtig tit sammen, nogengange hentede jeg hende også fra skole, og så gik vi hjem og spiste pandekager. Jeg elskede den pige af hele mit hjerte. Vi har et minde jeg aldrig glemmer, nemlig da vi så løvernes konge 3..
Vi skulle sove sammen og så havde vi lejet den i blockbuster. Vi lå i min dobbelt seng og grinede over filmen for vi synes den var så sjov! kan huske hvordan vi kiggede på hinanden og flækkede af grin.
Da vi skulle sove gik hun i søvne og talte. Hun sagde '' træk mig i lillefingeren og jeg vil vågne''  Jeg trak hende i pegefingeren og hun vågnede lidt efter. Jeg fortalte hvad hun have sagt og hun sagde at næste gang skulle jeg jo trække hende i lillefingeren. Hun faldt i søvn og sagde der sammen igen, bare denne gang med pegefinger, og jeg trak hende i lillefingeren som hun sagde da hun var vågen
Sådan var hele min nat så. Jeg kan huske hvor smuk hun var da hun gik rundt på mit værelse.

 Da jeg var 5-6 år flyttede hun til kolding. Jeg besøgede hende deroppe 1 gang noget tid senere. Husker  hvor godt det var at se hende. Efter det mistede vi kontakten.

Min mor og far fandt sammen igen da jeg var 6 og jeg begyndte på dybbøl skolen. Jeg havde en god lære, som jeg var glad for. Dengang havde vi også læsefidusen som vi måtte få med hjem.
Jeg brugte min tid oppe i skoven og snakkede ikke rigtig med nogen fra min klasse, eller de andre. Jeg havde ingen venner, kun min nabo.
Senere fik jeg 2 gode veninder lærke og caroline, dem var jeg meget sammen med. Så blev vi splittet og der kom nye på min skole. og jeg fik en veninde der hed Mette
Jeg havde det stadig svært i skolen, men ingen vidste hvorfor

Jeg havde Mette et par år og så fik jeg nogle flere veninder. Dengang havde vi klikker og var meget op at skændes. Jeg var i den upopulære gruppe så jaaaaaaaaaaaaaa..

Da jeg var 12 år red jeg på en hest der hed Nougat, den hest var så stædig, men jeg elskede den.
Dens saddel var ekstremt dårlig så jeg red altid uden.
En dag red jeg op mod c ( den der halvcirkel i ridehallen) da Nougat lavede et hop. Jeg røg ud på dens lille hals og blev sidene der i et par sekunder, og jeg kunne langt væk høre min ridelære råbe: ''Hold fast Sofie''   Så tog Nougat hovedet ned, så pludseligt at jeg røg langt ud over halsen på ham. Jeg har et billede i mit hoved hvor jeg ser sandet og min venstre arm foran mig. Så blev det sort..
Jeg ved ikke hvor længe jeg var bevidstløs, men da jeg endelig vågnede vidste jeg bare der var noget galt. Jeg måtte ikke dreje mit hoved og jeg fik at vide at knoglen stak ud af min arm.. Helt ud..
Jeg kom med en ambulance til Aabenraa hvor jeg skulle opereres lidt over 00:00. Mere husker jeg ikke fra den nat.
Næste morgen kom der en sygeplejeske og sagde min arm skulle have 'luft' og hun pillede gipsen af.  Da hun var gået kunne jeg ikke lad være at kigge, og jeg gik i chok da jeg så det.
Min arm og mine ar var ekstrem stor, røde og hævede. du kunne se stingene og blodet.
Som sagt gik jeg i chok og jeg græd. Jeg græd og kunne ikke få vejret, og så kom der er sygeplejeske og hjalp mig.
Jeg kom hjem fredag aften efter et smertefuldt døgn på sygehuset. Jeg var endelig hjemme, og den nat gik jeg tidligt i seng og jeg sov oppe ved min mor og far.  Næste aften skulle vi hygge i sofaen med film. Omkring 9'tiden ringede tlf og jeg tog den. Det var til min mor, og hun tager den, og sekundet efter bryder hun ud i et skrig, og begynder at græde.
Hele familien var chokket og i mellem hende hulk fik hun fremkaldt at min morfar var død.
Vi begyndte alle sammen at græde, og min far og mor kørte til hospice. Den 14 marts 2009 Døde min morfar, og savnet af ham er stadig lige så stort. Den mand gav mig alt. Mit gode humor og den altid positive side kommer fra ham. Mit lyse hår og smilet.
Jeg savner ham af h. til. Jeg så virkelig op til ham..
Vi var hårdt ramt. og vi græd alle meget i den tid.

Et par måneder efter skulle jeg igen opereres med min arm. Denne gang skulle jeg have nogle skinner ud af min arm. Det er også forfærdeligt. Jeg havde også den kæmpe udposning på mit håndled så de har skåret noget af min hud af.
Så begyndte jeg til genoptræning  og de mindste ting var svært for mig. Jeg kunne ikke strække min arm ordenligt, og jeg kunne ikke spænde. Det var i 2009 og nu har vi 2012, og min venstre arm er stadig svagere end den højere.
Da jeg faldt af hesten gik det også meget ud over min skulder og ryg. Jeg kunne ikke løbe, for så fik jeg ondt, og jeg kunne ikke side på en stol i en time i skolen. Det var smertefuldt og det gjorde skide ondt. Min skulder og ryg gør stadig ondt, og det kan nogengange mærkes når jeg laver styrke eller svinger med armene.

Sommeren 2010 Var vi for første gang i Italien, det var fantastisk og den sommer vil aldrig blive glemt... Nu får i at vide hvorfor:
Det var den sidste hele dag vi skulle være dernede og vi var i poolen. Man skulle desværre have badehætte på, hvilket var liv træls, men det går jo nok..
2 drenge stod og spillede fodbold, og jeg lagde mærke til at ham den ene kiggede en smule over mod mig, så jeg kiggede også efter ham..
Nogengange røg bolden over til mig og jeg gav den self til ham, og han kiggede mig i øjne og sagde tak. Der fik jeg bekræftet han var dansker. Jeg var kikset og jeg svømmede efter bolden, bare for at give ham den. Han smilede bare stort til mig.
Vi skulle op og jeg  vinkede til ham.
Senere samme dag stod vi og spillede badminton, mig og min veninde og der kom han hen med sin fodbold. Han var god..
Han havde bare mave, den var dejlig brun og med sixpack, han havde brunt hår og de dejligste brune øjne. Han miner som Taylor Lautner, bare meget pænere og så dansk.
Han grinnede til mig og sagde: ''Haha, det er i gode til hva? ''
Det skal siges vi var virkelig ringe, så han fik mig vil at grine. Jeg ved ikke. Han var bare fantastisk og der var noget med ham. Jeg blev med det samme forelsket i ham.
vi skulle hjem om morgenen klokken 6 og jeg var ved at dø.. Jeg ville møde ham.. Ville møde mit livs kærlighed...
Det lykkes én gang, hvor han gik med sin søster og de ledte efter en. Så var han væk.
Idag er jeg stadig forelsket, og jeg er ikke i tvivl om det er den ægte kærlighed. Jeg kan huske ham tydeligt og jeg elsker at tænke på ham. Det eneste jeg ved er at hans ven hedder Emil...
Jeg har ledt i timer efter ham Emil. Prøvet at kende ham, og se om jeg kunne finde hans ven.
Det lykkes aldrig, men jeg ved jeg møder ham en dag..
(sidst i sønderborg mødte jeg en fyr der lignede ham. Han fik mig underligt nok til at kigge ned i jorden og rødme. Jeg rødmer aldrig.. )
Men jeg ved jeg møder ham igen, jeg tror på ægte kærlighed, fordi jeg selv har oplevet den



Den 5 januar 2011 fik jeg den dejligste kæreste. Jeg har en dagbog, og der har jeg beskrevet hvor meget jeg elskede ham. Ham gjorde mit liv bedre og jeg har fantastiske minder med ham. Han var med til min fantastiske konfirmation, og jeg var med din hans.
Hans konfirmation var mindst lige så god som min egen. Jeg var virkelig lykkelig, og jeg kom utrolig godt ud af det med hans familie. Hele dagen var for fed og jeg hyggede mig utrolig meget.
Også om aftenen kom nogle af vores venner over, da hans konfirmation en Fredag.
Min bedsteven var med og det hele var bare helt fantastisk.
Desværre slog vi op den 24 maj. Jeg græd selvfølgelig efter de bedste måneder i mit liv. Til sommer fik vi noget kørende igen, men det droppede vi. Her i vinteren fik noget igen, men det gik hellere ikke.
Nu ved jeg ikke hvor vi gør. Jeg tror egentlig han hader mig på en måde, da jeg er sådan et svin..
Men jeg savner ham fandme. Utrolig meget og jeg ville ønske vi aldrig havde slået op. Han har stadig min kærlighed og et stykke af min hjerte, og jeg kan ikke lade vær' med at høre de sange og læse vores samtale fra dengang. Jeg elsker ham jo... Det er bare for dumt at mindes, for jeg kommer jo aldrig videre.... Det var kærlighed, rigtig kærlighed

Sommeren 2011 bliver nok heller aldrig glemt. Jeg mødte denne her fyr i Italien, og faktisk boede han i samme by som mig. Vores familier kendte hinanden og vi lå ved siden af hinanden på stolene ved poolen. Jeg lå ved siden af dig, med blikket vendt mod ham. Familien begyndte at smutte langsomt og vi blev liggende. Vi fik øjenkontakt mange gange, og nogle gange holdt vi den, ellers kiggede vi ned... Dagen efter var det sådan igen. Vi lå igen på samme måde, og vi lå begge med hånden hen mod hinanden.. Lidt svært at forklare. Men lidt efter rørte vores hænder, og lidt efter holde vi i hånd. Jeg var selvfølgelig overlykkelig, og da begge familier var gået hjem kyssede ham mig. Vi begyndte at tilbringe en masse tid sammen og vi var forelskede.
Da vi kom hjem fortsatte det, og han havde købt nogle gaver, bl.a den smukkeste ankel kæde. Han vidste at jeg elskede det, og så et par lime grønne solbriller, hvor han har været hele stranden rundt for at finde dem i min ynglings farve.
Noget tid efter kom der en weekend hvor jeg var et svin og svarede ham ikke. Han blev sur på mig, og det gik i lort. Jeg mødte ham i bilka og krammede ham. Min veninde kunne se hvor trist han var, men også fuld af kærlighed da han krammede mig. Jeg skrev til om og bad om en chance til, og det fik jeg... men det kørte ikke mere, den var ligesom gået død..
Nu fortryder jeg. Jeg elsker ham, og jeg græder stadig over hvor dum jeg var. Han har et stykke af et hjerte, og det fik han på under en uge, for jeg elskede ham virkelig.
Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive til ham. Nu har han fået en kæreste og han elsker hende.
Det såre mig bare, for jeg elsker jo stadig ham, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at komme videre.. Jeg elsker ham.. Helt inde fra hjertet..
Jeg så ham her sidst. Han så godt ud, men havde forandret sig på en måde, jeg gav ham et kram og lod som ingen ting, selvom jeg længes efter ham..


Tak fordi i læste med, elsker jer, og jeg håber i vil tage godt imod min historie :-)
- Lad vær' med at synes jeg er klam og player. Kærlighed er kærlighed, og selvom jeg har været et svin så elskede jeg de 2 drenge, selvom jeg allerede har mødt min eneste ene.